Freja's hvalpe - Kuld 2 - 18. august 2019
​
Søndag d. 18. august kom 7 dejlige hvalpe til verden. 4 hanhunde og 3 tæver.
Fødslen gik meget fint og Freja klarede det hele bare så flot!
Først kom 2 hanhunde, derefter 1 tæve, derefter en han med fødderne først (!), efterfulgt af 2 tæver og til sidst en han mere. Helt fantastisk - naturen er vidunderlig!
Vi er selv overbevist om at vi har et kuld meget specielle golden retrievers, fordi både Freja og Mickey har virkelig gode gener som jagthunde. Vi har set resultatet af parringen mellem Freja og Mickey på vores tidligere kuld, som vi mener er blevet rigtig gode hunde. Derfor besluttede vi os for at parre Freja og Mickey en gang til.
Hvis du som køber er nysgerrig, så klik lige også på kuld fra forår 2018, så ser du de 3 hvalpe fra det tidligere kuld både som hvalpe og som voksne (eller med de 1,5 år som de pt. har).
Freja skal ikke have flere hvalpe, så vi beholder en tæve selv denne gang. Resten af kuldet ønsker vi at finde gode købere til, der både forstår racens behov og tager sig kærligt af hunden.